27. november 2024

Egedal: Fra den 1. august må plejehjemsbeboerne i Egedal Kommune til lommerne når priserne på deres mad stiger med 62 procent. Det fortæller TV2/Lorry.

Alle beboerne på kommunens plejehjem har modtaget et brev, hvor kommunen varsler en prisstigning på ældremaden. Maden stiger fra 97,50 kroner til 158 kroner pr. dag. Beboerne skal altså nu hver især af med knap 5.000 kroner om måneden for deres måltider, fortæller TV2/Lorry.

Egedal Kommune skal spare 31 millioner kroner og det er årsag til at de ældre nu skal betale mere for maden.

– Det var den mulighed, vi havde. Ellers skulle vi lukke nogle børnehaver. Alernativet var at give børnene i skolerne dårligere undervisning, siger Viceborgmester Jens Jørgen Nygaard til TV2 Lorry.

– rl