Politiet blev mandag ved 15-tiden kaldt til et supermarked i Valdemarsgade i Vordingborg, hvor personalet tilbageholdt en mand, der var mistænkt for et lommetyveri.
Der var tale om en 54-årig mand fra Køge, som havde forsøgt at stjæle en pung, som en anden kunde havde i sin frakkelomme, men han blev altså opdaget, inden han slap af sted med det.
Den 54-årige blev anholdt og sigtet for tyveri, og han blev afhørt på politistationen, inden han blev løsladt igen i løbet af aftenen.