Maribo: En rumænsk lommetyv blev onsadg eftermiddag taget på fersk gerning i Netto i Lollands Centret i Maribo.
Her var en 79-årig mand på indkøb, da han pludslig mærkede noget i sin lomme og hans pung forsvandt. Den 79-årige fik hurtigt fat i tyven, som afleverede pungen, og politiet blev tilkaldt.
Der var tale om en 68-årig mand fra Rumænien, som blev anholdt og sigtet for tyveri. Den 68-årige blev taget med til politistationen i Maribo, hvor han blev afhørt, og det skal nu afgøres, om han skal udvises fra Danmark.