En 57-årig kvinde fra Roskilde kom tirsdag morgen til skade, da hun blev ramt af en personbil på Industrivej i Roskilde.
Uheldet skete klokken 08.12. Kvinden havde ventet på grønt lys i et fodgængerfelt, men blev ramt, da hun gik ud i krydset. Bilen blev ført af en 51-årig mand fra Charlottenlund.
Kvinden pådrog sig flere skader, men de var ifølge politiet ikke livstruende.




