19. april 2024

Lizette Risgaard, formand for FH. Foto: Jesper Ludvigsen

Lizette Risgaard trækker sig fra formandsposten i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.

Det meddeler hun selv på sin Facebook-profil, hun kalder det for “én af de sværeste beslutninger i mit liv.”

Hendes beslutning kommer i kølvandet på afsløringer i Ekstra Bladet og Berlingske om, at hun har opført sig upassende og grænseoverskridende overfor flere mandlige ansatte.

Fredag morgen afholdt FH’s forretningsudvalg krisemøde, hvor det blev besluttet at, Lizette Risgaard skulle fortsætte som formand, mens en advokatundersøgelse blev sat igang. Efterfølgende trak flere fagforbund deres støtte til Lizette Risgaard og senere fredag valgte FH formanden så at gå på orlov.

Som konsekvens af, at flere fagforbund trak deres støtte, var der lørdag igen krisemøde i FH, hvilket der dog ikke kom noget ud af.

Søndag morgen meddelte Lizette Risgaard så på Facebook, at hun trækker sig som formand.

Hun er dog tydeligvis ikke tilfreds med forløbet omkring sagerne mod hende, på Facebook skriver hun bl.a.:

“Jeg har beklaget og givet en uforbeholden undskyldning til alle, der har følt, at deres personlige grænser er blevet overskredet. Det står jeg ved!
Men jeg mener også, at man altid bør behandle sager som disse grundigt og sagligt – uanset hvem sagen omhandler, eller hvad sagen drejer sig om. Ikke afsige en hurtig dom baseret på avisskriverier, rygter eller folkestemningen på sociale medier.”

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.