Omkring 1000 lægestuderende demonstrerede mod specialetvang
København:Torsdag demonstrerede ca. 1000 lægestuderende fra hele landet foran Christiansborg.
Anledningen var en politisk aftale, der ifølge de studerende, betyder forringelse af deres uddannelse.
Aftalen betyder at de senest fire år efter at have påbegyndt turnus skal være i gang med en speciallægeuddannelse. De studerende mener at det vil tvinge dem ud i 'upopulære' specialer.
De ca. 1000 lægestuderende var iklædt hvide kitler, da de gik fra Panum instituttet på Nørrebro til Christiansborg.
– rl