Faxe: En pistolbevæbnet mand røvede natten til mandag et ældre ægtepar på Feddet i Faxe Ladeplads.
Manden havde i første omgang banket på døren for at høre, om der var nogle overnatningsmuligheder på den nærliggende campingplads og var dernæst gået igen.
Kort efter vendte han tilbage og truede denne gang med en pistol ægteparret til at udlevere 1800 kr. i kontanter, dankort, kørekort m.v. hvorefter han forlod stedet igen.
Uden for ventede en anden gerningsmand, som havde ikke været inde ved selve huset.
Politiet undersøgte stedet med hunde, men det lykkedes ikke at finde frem til gerningsmændene, og det vides ikke, hvordan de er kommet væk fra stedet.
Gerningsmanden beskrives som:
A, mand, dansker, lys i huden, 25-30 år, ca. 180 cm. kort sort hår, iført blå vindjakke, sort tophue. Pgl. truede med en sort pistol, der lignede en Neuhausen.
B: Mand, formentlig dansker, ca. 180 cm. høj, iført elefanthue.
Lokalpolitiet i Køge vil meget gerne have oplysninger fra vidner eller andre. ring 114 eller 56651448.
– rl