23. november 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Ingen kom til skade, da en lastbil og en varebil tidligt i morges stødte sammen på Roskildevej i Snekkerup ved Ringsted.

Uheldet skete omkring kl. 5.30, da en 56-årig mand fra Fuglebjerg som fører af en lastbil ville køre fra en privat adresse tværs over Roskildevej til den modsatte side af vejen. Da han kørte ud på selve kørebanen, blev han påkørt af en varebil, der blev ført af 60-årig mand fra Ringsted.

Det lokale redningsberedskab blev tilkaldt til opsamling af diverse olie og glas på vejen som følge af de beskadigelser, som skete på bilerne.

Politiet oplyser, at man optog rapport om uheldet, da der er mistanke om overtrædelse af færdselslovens vigepligtsbestemmelser i forbindelse med uheldet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.