27. november 2024

København: En kvinde blev søndag formiddag voldtaget i et solcenter på Nørrebro i København.

Episoden fandt sted ved 10.30-tiden i et solcenter i Refnæsgade.

Kvinden lå og tog sol, da en mand løftede loftspladerne og kravlede ind i hendes kabine fra nabokabinen.

Manden, der beskrives som afrikansk og omkring 20-25 år, slog kvinden flere gange hvorefter han voldtog hende.

Gerningsmanden var almindelig af bygning og lidt bred over skuldrende med karseklippet hår. Han havde muligvis et modersmærke på den ene kind. Han var iført forvaskede og lidt for store cowboybukser og en hvid sweatshirt.

Han beskrives endvidere som en lidt lurvet type, som lugtede af alkohol.

– rl