Hørsholm: En 65-årig kvinde blev i aftes reddet ud af sin brændende lejlighed.
Kort før klokken 20 blev politi og brandvæsen sendt til Sophielund i Hørsholm, hvor der var brand i en lejlighed.
Det lykkedes at få reddet lejlighedens beboer, en 65-årig kvinde, ud af lejligheden med forbrændinger på kroppen og røgforgiftning. Hun blev kørt til behandling på Rigshospitalets Traumecenter. Hun meldes uden for livsfare.