Torsdag eftermiddag kort før klokken 17 blev togdriften indstillet efter en 20-årig kvinde var blevet påkørt af et tog ved Gammelgårdsvej i Darup.
Kvinden overlevede påkørslen, men var kommet alvorligt til skade og fik livreddende førstehjælp, indtil hun i en helikopter blev fløjet til sygehuset.
Politiet har ingen mistanke om, at der skulle være sket en kriminel handling i forbindelse med påkørslen.
Kvinden meldes uden for livsfare.