25. november 2024

Næstved: I nat klokken 01.45 lyste en laserpointer flere gange ind ad vinduerne på politistationen på Parkvej i Næstved.

Betjentene bemærkede to personer på det modsatte fortov, og kort efter blev de standset på Parkvej. Den ene havde to laserpointere på sig, som blev beslaglagt. Hun ville ikke tale, og blev derfor anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen og for overtrædelse af retsplejeloven.

Hun blev taget med til politistationen, hvor hendes identitet blev fastlagt. Der var tale om en 25-årig kvinde fra Valby, og hun blev løslagt efter afhøring klokken 3.35.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.