23. november 2024

Foto: Rigspolitiet

En 57-årig kvinde blev onsdag eftermiddag fundet død på en adresse på Adelers Allé i Fårevejle.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Hele eftermiddagen og aftenen igennem har politiet undersøgt dødsfaldet med hjælp fra kriminalteknikere og en retsmediciner, da det ikke umiddelbart kunne afvises at kvinden var blevet dræbt.

-Kvinden blev fundet af en bekendt, da hendes familie ikke kunne komme i kontakt med hende. Omstændighederne gjorde, at vi med det samme indledte en forholdsvis stor efterforskning, og på den baggrund valgte vi her til aften at anholde to mænd, som vi mener kan have forbindelse til kvindens død, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard. 

De to mænd har været afhørt af politiet. Det vil torsdag morgen blive afgjort om de to mænd skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

I forbindelse med efterforskningen hører politiet gerne fra alle, der har gjort observationer omkring Adelers Allé i løbet af onsdagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.