Radsted: En 51-årig mand blev i aftes anholdt og sigtet for spirituskørsel.
En politipatrulje opdagede at der i en bil, som kom kørende ad Nykøbingvej ved Radsted, sad et barn på skødet af en voksen på forsædet. Betjentene fik standset bilen og det viste sig at føreren var påvirket af spiritus.
Han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og vil formentlig også få et klip i kørekortet for ikke at have spændt barnet forsvarligt fast, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
– ms