Frederiksborg Brand og Redning rykkede natten til onsdag ud til en kraftig brand i et rækkehus på Rønnevej i Frederiksværk.
Meldingen om brand indløb kl. 01.39.
Ilden havde godt fat og spredte sig til flere boliger i rækkehuset, før brandfolkene fik slukket ilden. Alle fire boliger i bygningen er helt eller delvist beskadiget af ilden.
Ingen personer kom noget til i forbindelse med branden.
Politiets brandteknikere skal nu forsøge at klarlægge brandårsagen. Der kan gå flere dage, før de brandtekniske undersøgelser er færdige.