Næstved: I går eftermiddag så to betjente på patrulje i Næstved en Opel, som kørte ad Farimagsvej.
De nummerplader, der sad på bilen, var meldt stjålet i Søborg i august måned, og politiet fulgte derfor efter bilen, der blev standset på Fejøvej i Næstved.
Føreren – en 24-årig mand fra Nyborg – blev sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring og for at have stjålet nummerpladerne.
Den 24-årige havde heller ikke sit kørekort med, og betjentene fandt ud af, at der var fejl både ved lygter og bremser på bilen. Nummerpladerne blev pillet af, og den 24-årige blev sigtet for de forskellige færdselslovsovertrædelser.