22. november 2024

Foto: Rolf Larsen.

Tirdsag aften ved 22-tiden var en politipatrulje i den østlige del af Kalundborg, hvor de fik øje på en varebil, som virkede mistænkelig, da dens nummerplader ikke passede til varebilen.

Patruljen kørte efter varebilen, som standsede ved et hus og føreren gik indenfor. Da politiet rettede henvendelse på adressen blev de mødt af en mandlig og en kvindelig beboer i 50´erne, som blandede sig i politiets ærinde mod føreren af varebilen, en 27-årig mand fra Kalundborg.

Den 53-årig mand udviste aggressiv adfærd og forhindrede politiet i at udføre deres arbejde. Da patruljen ville anholde manden satte han sig til modværge, hvorunder han slog fra sig, så den ene betjent blev ramt i ansigtet og den anden betjent kom til skade med sine fingre. Den 54-årige kvinde blandede sig i tumulten, så hun blev anholdt og sigtet for forsøg på vold mod politiet, da hun havde slået ud efter betjentene.

I mellemtiden stak den 27-årige mand af i varebilen, ved at køre igennem haven og væk fra politiet. De to anholdte blev sigtet for vold mod politiet og kørt til politistationen til afhøring. Kvinden blev løsladt senere på natten, men er fortsat sigtet i sagen. Den 53-årige mand blev løsladt onsdag formiddag efter endt afhøring og sagsbehandling. Anklagemyndigheden fandt ikke grundlag for at fremstille de to sigtede i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.

De to betjente blev tilset på skadestuen, men de var ikke kommet noget alvorligt til. Begge de sigtede kan forvente at høre mere fra politiet i sagen. Den 27-årige kan også forvente at høre mere i sagen varebilen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.