20. maj 2024
woman submerged in body of water

Modelfoto: Davide De Giovanni / <a href="https://www.pexels.com/photo/woman-submerged-in-body-of-water-1649690/" rel="nofollow">Pexels.com</a>

Efter fund af et højt indhold af PFAS-stoffer har Odsherreds Kommune valgt at fraråde badning ved nordkysten ud for Nordre Strandvej ved Lumsås.

I den forbindelse har kommunen opsat advarselsskilte på stedet.

Advarslen kommer efter Miljøstyrelsen og H. Lundbeck A/S har foretaget undersøgelser af overfladevandet i et naturområde, der ligger mellem kysten og fabrikken. Vandet i naturområdet har et højt indhold af PFAS-stoffer, og kommunen kan ikke udelukke at forurening spredes med vandet via dræn, som løber fra naturområdet ud i havet. Asvarslen kommer derfor ud fra et forsigtighedsprincip på baggrund af den viden, som kommunen har.

Ifølge Odsherred Kommune er der ikke nogen tidshorisont for hvornår advarselsskiltene bliver taget ned igen.

Odsherred Kommune henviser eventuelle badegæster fra det berørte område til at bade fra stranden ved Sonnerup Skov eller et andet offentligt badevandsområde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.