26. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 28-årig mand fra Store Merløse måtte lørdag aften sige farvel til både bil og kørekort efter han blev taget i at køre alt for stærkt i byzone.

Politiet havde taget opstilling på Blakledsvej i Vester Såby i Lejre Kommune med en laserhastighedsmåler, som i løbet af godt en time afslørede ti bilister i at køre for stærkt. Blandt dem den 28-årige, som blev målt til at køre ikke mindre end 107 km/t, hvor der var maksimalt tilladt hastighed på 50 km/t.

Da han blev gjort bekendt med, at han havde kørt mere end dobbelt så hurtigt som tilladt, og politiet derfor ville beslaglægge hans bil med det samme for at få den konfiskeret af retten, protesterede den 28-årige mand og krævede, at beslaglæggelsen forelagt en dommer, som derfor nu skal se på, om politiet havde grundlag for at beslaglægge bilen. Trods protesten blev hans personbil bugseret væk fra stedet, hvor politiet standsede den.

Politiet inddrog desuden den 28-åriges førerret, hvilket betyder, at han ikke længere må være fører af et køretøj, som kræver et kørekort.

Den 28-årige vil få sin sag afgjort i retten på et senere tidspunkt.

Ni andre bilister kørte også for stærkt

Kort før den 28-årige blev fanget af politiets laser, blev en 67-årig kvinde fra Hvalsø målt til at køre mindst 89 km/t i en personbil på strækningen. Hun kan ud over en stor bøde sammen med et pligtigt bidrag på 500 kr. til Offerfonden også forvente en påstand om en betinget frakendelse af kørekortet, hvilket i givet fald vil betyde, at hun skal aflægge både en teori- og køreprøve for at kunne beholde førerretten.

Otte andre bilister blev også mål til at køre hurtigere end de maksimalt tilladte 50 km/t. De blev, ifølge politiet, målt til forskellige hastigheder mellem 66 og 80. de kan alle hver især ud over en bøde også forvente at få et klip i kørekortet tillige med det pligtigte bidrag på 500 kr. til Offerfonden. km/t.

1 thought on “Kørte 107 km/t i byzone – fik taget bil og kørekort

  1. når så mange kører for hurtigt, kan det jo være at den fartgrænse er sat for lavt ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.