En politipatrulje standsede torsdag eftermiddag ved 17-tiden en bil på Dahlsvej i Korsør.
Bag rattet sad en 19-årig lokal mand.
Det viste sig, at den 19-årige var påvirket af både hash og kokain. Desuden var nummerpladerne på bilen stjålne, han havde ikke nogen førerret, ej heller forsikring på bilen, kørte uden sele, og i bilen fandt betjentene en ulovlig kniv. Så den 19-årige blev sigtet for hele molevitten og kan nu forvente et retsligt efterspil.