En 50-årig mand fra Bornholm fik tirsdag klokken 14.35 beslaglagt sin bil, efter han blev standset på Motelvej ved Karlstrup i Karlslunde.
Manden blev sigtet for kørsel uden førerret, da han kørte mod nord, selvom hans kørekort blev administrativt inddraget i 2022. Han blev desuden sigtet for ikke at have anvendt sikkerhedssele.
Da det er tredje gang inden for tre år, at manden kører uden førerret, valgte politiet at beslaglægge bilen.
Manden kan forvente at høre nærmere fra politiet i forhold til sigtelserne.




