19. april 2024
man in blue v neck shirt beside woman in white crew neck shirt

Modelfoto: Vlada Karpovich / <a href="https://www.pexels.com/photo/man-in-blue-v-neck-shirt-beside-woman-in-white-crew-neck-shirt-5790828/" rel="nofollow">Pexels.com</a>

Ægtepar behøver ikke blive skilt ad, hvis den ene har brug for pleje. Det er tanken bag Københavns kommende plejehjem beregnet for par.
man in blue v neck shirt beside woman in white crew neck shirt
Modelfoto: Vlada Karpovich / Pexels.com

Ægtepar behøver ikke blive skilt ad, hvis den ene har brug for pleje. Det er tanken bag Københavns kommende plejehjem beregnet for par.

Ved indgåelsen af budgetaftalen blev der sikret de fornødne midler til at realisere Danmarks første plejehjem særligt for par.

Det har længe været et ønske fra  sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF).

-Jeg er så glad for, at det endelig er lykkes – parplejehjemmet har været mit ønske, siden jeg indtog borgmesterkontoret. Jeg har selv været sammen med min mand i 14 år, og jeg kan slet ikke forestille mig, at vi ikke skulle bo sammen. Sådan tror jeg, de fleste par har det. Derfor ønsker jeg, at vi som kommune skaber rammerne, der gør det muligt for flere at følges ad hele livet – også når behovet for plejehjem bliver aktuelt, siger Sisse Marie Welling.

Borgmesteren begrunder behovet for et plejehjem for par med, at det ofte også rammer den raske partner, når livsledsageren oplever et stigende behov for pleje. Den raske partner strækker sig ofte langt både fysisk og psykisk for at støtte sin partner i det daglige. Det kan være udmattende både mentalt og fysisk og føre til øget social isolation – også for den raske part. Men samtidig kan det for mange virke som en uoverkommelig tanke at lade en svækket partner flytte alene i plejebolig efter et langt liv sammen.

Et nyt fællesskab

Parplejehjemmet bliver det første af sin slags og vil – udover deciderede parboliger – også indeholde såkaldte samlivsboliger. Det er boliger beregnet til én person, men med flere kvadratmeter, så den raske partner kan overnatte i boligen. Plejehjemmets særlige samlivsprofil indebærer desuden, at der vil være et stort fokus på at skabe fællesskaber mellem de raske beboere på tværs af boligerne.

-Det her bliver et anderledes plejehjem, fordi det – udover at drage omsorg for de syge – også bliver et fællesskab for de raske partnere. I dag findes der ganske få parboliger spredt rundt på nogle af vores andre plejehjem, men de er typisk beboet af par, hvor begge er syge. Derfor er det mit ønske, at parplejehjemmet giver mange flere par muligheden for at fortsætte med at leve sammen, fordi der her også vil være fokus på de raske pårørende, forklarer borgmesteren.

Parplejehjemmet bliver således Københavns Kommunes niende profilplejehjem, som blandt andet også tæller plejehjem med profiler som LGBT+, håndværk, mangfoldighed, musik og sport. Tanken bag de særlige profilplejehjem kommer af ønsket om at give borgerne mulighed for at leve det liv, de ønsker – også når de får brug for at flytte på plejehjem.

Det er planen, at parplejehjemmet skal opføres på Østre Gasværkgrunden på Østerbro, hvor der allerede i dag er reserveret til plejehjemsbyggeri, og det vil stå klar i 2023.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.