Ukendte gerningsmænd har stjålet kobberinddækning fra taget på Lindeskovskirken i Nykøbing Falster.
Tyveriet er sket mellem tirsdag kl. 15.00 og onsdag kl. 8.00.
Tyvene har fjernet omkring fem kvadratmeter kobber, og der er desuden gjort skade på en del af taget, hvor det ikke lykkedes dem at fjerne materialet. På stedet er der fundet dækaftryk, som kan stamme fra gerningsmændenes køretøj.
Politiet opfordrer vidner, der har set mistænkelig aktivitet i området, til at kontakte politiets servicecenter på telefon 114.


