20. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 16-årig ung mand fra Jerslev Sj. blev torsdag ved middagstid bragt til sygehuset efter han havde påkørt en lastbil på knallert.

Den 16-årige var kommet kørende ad Kalundborgvej mod vest i Snertinge, da han af ukendte årsager kørte ind i en lastbil, som holdt i siden af vejen.

Lastbilens fører, en 46-årig mand fra Slagelse, var ved at læsse olie af ved en ejendom.

Knallertføreren kørte op bag i den parkerede lastbil og væltede.

Politi og ambulance kørte til stedet, hvor den 16-årig blev bragt til sygehuset til behandling, da han kom lettere til skade og pådrog sig et brud på armen.

Patruljen kontrollerede knallerten, som blev skønnet lovlig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.