Valg 07: Naser Khader pegede for første gang i valgkampen på Anders Fogh Rasmussen (V) som Ny Alliances statsministerkandidat. Det skete i DR 1's Afslutningsdebat søndag aften.
Indtil i dag, har Khader sagt at Fogh skulle være 'kongelig undersøger', men søndag aften skiftede han altså betegnelse.
– Vi peger på Anders Fogh Rasmussen som vores statsministerkandidat, sagde Naser Khader.
Alligevel holdt Naser Khader fast i, at Ny Alliance kræver en dronningerunde ligemeget om den nuværende regering får flertal igen efter valget på tirsdag.
– rl