28. marts 2024
red headed bird in close up photo

Foto: <a href="https://www.pexels.com/photo/red-headed-bird-in-close-up-photo-53460/" rel="nofollow">Pexels.com</a>

4.000 kalkuner er blevet aflivet, efter der er fundet fugleinfluenza i en erhvervsbesætning i Lundby ved Skælskør
red headed bird in close up photo
Foto: Pexels.com

4.000 kalkuner er blevet aflivet, efter der er fundet fugleinfluenza i en erhvervsbesætning i Lundby ved Skælskør

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

De 4.000 fugle blev aflivet lørdag for at bremse smitten.

Fødevarestyrelsen har etableret en tre og en ti kilometer zone rundt om den smittede besætning, hvor fjerkræbesætninger bliver underlagt særlige restriktioner.

Del af større erhvervsbesætning

De omkring 4.000 kalkuner er del af en større erhvervsbesætning i Lundby. I alt består besætningen af cirka 50.000 kalkuner fordelt i 10 bygninger. Der er kun konstateret smitte hos fuglene i den ene bygning. Besætningens øvrige bygninger ligger spredt over et større område.

– Der er umiddelbart ikke tegn på smitte blandt fuglene i de andre bygninger, og bygningerne ligger med god afstand. Men vi holder nøje øje med, om der skulle være tegn på, at smitten har spredt sig til kalkuner i de andre bygninger eller til andre fugle i området, siger souschef i Fødevarestyrelsen, Tim Petersen.

Det er endnu ikke muligt at sige præcist, hvordan kalkunerne er blevet smittet, men der er sandsynligvis sket smitte fra vilde fugle.

Udbruddet i Lundby er det ottende i danske besætninger siden begyndelsen af november sidste år. Fødevarestyrelsen opfordrer derfor fortsat både erhvervsbesætninger og hobbyavlere til at vise stor forsigtighed og være ekstra opmærksomme i omgangen med deres fugle.

– Vi vil vi på det kraftigste opfordre til, at ejere af fjerkræhold, også hobbybesætninger, er ekstra opmærksomme på at følge krav og anbefalinger for at minimere risikoen for, at vilde fugle kommer i kontakt med deres fjerkræ. Ligeledes skal man anvende rengjorte gummistøvler og sikre sig, at det udstyr, der anvendes til pasningen af dyrene, ikke har fugleklatter eller andet materiale fra vilde fugle, siger Tim Petersen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.