23. november 2024

Overvågningsbillede af mistænkte gerningsmænd til et overfald i Hvidovre. (Handout/Københavns Vestegns Politi).

Københavns Vestegns Politi søger vidner i en sag om et groft overfald på et kærestepar i Hvidovre.

Overfaldet fandt sted den 12. august klokken ca. 22.30, da det unge par kørte med buslinje 1A  fra Avedøre Tværvej mod Hellerup Station. I bussen havde der kortvarigt været øjenkontakt mellem den ene forurettede og to unge mænd. Da parret stod af bussen, ved krydset Brostykkevej/Arnold Nielsens Boulevard, blev de umotiveret angrebet af de to unge mænd og udsat for flere spark og slag.

-Politiet betragter sagen meget alvorligt og gerningsmændene skal vide, at politiet allerede har efterforsket intenst på at få disse identificeret, og at vi ikke stopper før alle efterforskningsskridt er udtømte. Vi har billeder af gerningsmændene og vi beder derfor nu hjælp fra offentligheden om at være os behjælpelig med at identificere gerningsmændene, siger vicepolitiinspektør Claus Bardeleben

Gerningsmand A beskrives som: 
Mand, 16-18 år, almindelig af kropsbygning, mellemøstlig af udseende, sort mellemlangt hår, uden skæg. Gerningsmand A var iført beige og sort kasket, sort langærmet trøje med hvide striber på hver skulder, orange trøje indenunder, grå tracksuit med en sort lang stribe ned af hver ben og sorte sko. 

Gerningsmand B beskrives som: 
Mand, 16-18 år,  almindelig af bygning, mellemøstlig af udseende mellemlangt sort hår, talte dansk. 
Gerningsmand B var iført mørkegrøn kasket med to mærker foran, sort vest, grå langærmet trøje, grå bukser, sort og hvide sko. 

Københavns Vestegns Politi hører meget gerne fra vidner til sagen eller borgere, der kan genkende de mistænkte gerningsmænd på billederne. Københavns Vestegns Politi kan kontaktes hele døgnet på 43861448.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.