Faxe: En af politiets målevogne fra den automatiske trafikkontrol stod tirsdag mellem klokken ca. 17 og 20.30 på Faxe Havnevej i Faxe.
54 ud af 405 kørte hurtigere end de tilladte 80 km/t – 10 kørte så stærkt, at de risikerer et klip i kørekortet, to står til en betinget frakendelse og en enkelt, som blev målt til at køre ikke mindre end 170 km/t står til at miste kørekortet ubetinget.