Søborg: En 47-årig kvinde blev torsdag idømt tre måneders fængsel for butikstyveri og indbrud i Søborg.
Kvinden begik i november måned sidste år frem butikstyverier på Søborg Hovedgade og i december begik hun indbrud i en villa på Alsikemarken.
Første juledag førsøgte kvinden, sammen med en medgerningsmand, at begå indbrud i endnu en villa på Alsiemarken, men en nabo greb dem på fersk gerning.
Den 47-årige, der i forevejen var kendt af politiet for lignende kriminalitet, har siddet varetægtsfængslet fra 26. december.
Hendes medgerningsmand udeblev fra retten og politiet oplyser, at han kan forvente at blive anholdt.
– ms