En politipatrulje bemærkede onsdag eftermiddag ved 14.30-tiden en mand, som stodved siden af en varebil på Agenavej i Greve og røg en joint.
Patruljen henvendte sig til den 22-årige mand fra Sydsjælland, som blev visiteret og bilens ransaget.
På sig havde han en hashjoint, og i bilen blev fundet 145 gram hash, digitalvægte og en telefon, som viste tegn på hashsalg. Den 22-årige blev derfor sigtet for narkosalg, hvilket han nægtede.
Hash og telefon blev beslaglagt, og den 22-årige taget med til politistationen til afhøring, hvorefter han blev løsladt.