29. marts 2024

Jesper Nielsen trækker sig som bestyrelsesformand i AG København og familien sælger sin andel af klubben. Arkivfoto: Armin Kübelbeck, (<a href="http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/deed.da">CC BY-SA 3.0</a>)

Jesper Nielsen trækker sig som bestyrelsesformand i AG København og familien sælger sin andel af klubben. Arkivfoto: Armin Kübelbeck, (CC BY-SA 3.0)

Jesper Nielsen trækker sig med omgående virkning efter 7 år som bestyrelsesformand for AG København. Samtidig sættes familien Nielsens ejerandel af AG København til salg.

– Det har været en fantastisk rejse at føre sin barndomsklub fra serie 1 til Final4. Jeg er stolt over at have været med til at sætte nye standarder for, hvordan dansk topsport kan opleves og over at vi på rekordtid har skabt et af Danmarks største og bedste partnernetværk. Jeg har hver dag glædet mig over et utroligt givende samarbejde med ansatte, frivillige, håndboldkammerater og alle andre, der har været en del af det. Nu vil andre tage over, siger Jesper Nielsen til klubbens hjemmeside.

Negativ medieomtale
– Den negative opmærksomhed omkring min person i et enkelt medie er eskaleret løbende over de seneste fem år og er nu nået et punkt, hvor det for alvor går ud over min familie, som er kraftigt påvirket af de meget personlige og følelsesbetonede angreb. Samtidig påvirker den løbende kampagne nu AG Københavns fremtidige forretningsmuligheder negativt og jeg ser desværre ingen anden mulighed end at trække mig som bestyrelsesformand og på sigt som ejer af AG København, siger Jesper Nielsen og fortsætter:

– Familien har tilbragt de seneste dage sammen og har vendt og drejet situationen. Vi har diskuteret mange alternativer til langt ud på natten, men når hver gang til den konklusion, at selvom vi elsker AG København, kan det ikke opveje de negative konsekvenser for familien. Andre vil tage over, men vi vil fortsat følge klubben tæt.

– De konstante negative omtaler af min person påvirker AG Københavns muligheder og skal AGK udfolde hele potentialet som verdens bedste håndboldhold, kan min person og de sværere arbejdsvilkår for klubben, ikke stå i vejen, siger Jesper Nielsen.

– Vi og jeg har også bidraget til underholdningen i medierne med en stil, som er mere direkte end de flestes. Jeg har insisteret på at sige min mening uden at pakke den ind. Jeg vil til hver en tid byde en god, ærlig debat velkommen – også når det munder ud i hård kritik. Jeg kommer bare aldrig til at acceptere personlige angreb og journalisters konstante graven i mit privatliv, hos mig og mine nærmeste. Det er ødelæggende for mig og min familie, siger den nu afgåede bestyrelsesformand.

– Fraset smudskampagnerne har det været en fantastisk rejse. Jeg vil gerne takke alle de mennesker, der har fulgt og bakket mig og familien op undervejs. Jeg håber alle fortsat vil bakke op om AG København – det er en fantastisk historie i dansk sport, som skal føres videre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.