Banedanmark er i gang med at genetablere kørestrømmen på strækningen mellem Ringsted og Slagelse, efter kørestrømsledningen fredag blev revet ned i Fjenneslev ved Ringsted.
Den nedrevne kørestrømsledning er skyld i, at togene ikke kan køre mellem de to byer og i stedet har DSB måtte indsætte togbusser og de vil fortsætte i hvertfald frem til 15-tiden lørdag. De fleste afgang kører uden stop mellem Ringsted og Slagelse, men cirka to gange i timen kører bussen via Sorø, oplyser DSB.
Det betyder også, at rejende mellem København og Fyn/Jylland som minimum skal regne med en times forlænget rejsetid.
Du kan se de aktuelle ændringer i trafikken på dsb.dk.