Et vidne anmeldte tirsdag aften, at en person var i gang med at brække et vindue op til et lokale i en baggård i Østergade i Næstved.
Politiet ankom til stedet kort efter anmeldelsen, og fandt frem til en mand, der forsøgte at skjule sig bag nogle parkerede biler.
Manden ville i første omgang ikke rette sig efter politiet, så betjentene måtte bruge peberspray, før de kunne anholde ham. Det var en 39-årig mand fra byen, som blev sigtet for indbrud.
Politiet kunne konstatere, at der ganske rigtigt var et vindue, der var brudt op, og tyven havde været inde i lokalet, men ikke umiddelbart stjålet noget.
Den anholdte blev løsladtsenere på aftenen efter afhøring på politistationen.