Vordingborg: Da beboerne i et hus på Knud Hjortøsvej i Vordingborg kom hjem onsdag klokken 22.05, overraskede de en indbrudstyv, som gik rundt i deres hus.
Tyven havde brudt et vindue op og havde stjålet punge med personlige papirer, parfume, armbåndsure, smykker, tasker og kontanter. Tyven forsøgte at stikke af gennem haven, men blev standset og tilbageholdt af husets mandlige beboer og en tililende nabo.
Politiet kom til stedet få minutter senere og klokken 22.08 blev tyven anholdt.
Der er tale om en 36-årig mand fra Vordingborg, som fremstilles i grundlovsforhør i løbet af i dag.