24. november 2024

Præstø: En 36-årig mand fra Præstø skal tilbringe både jul og nytår i fængslet, sigtet indbrud og for tyveri af tøj.

Den 36-årige blev anholdt i forbindelse med et indbrud i forretningen Kærlighed og Ko i Adelgade i Præstø.

Da tyverialarmen gik igang kørte personalet til butikken og politiet kom til stedet kort tid efter. Her fortalte vidner, at en lidt mistænkelig mand med en kasse var blevet set i nærheden, og betjentene fandt hurtigt frem til den 36-årige.

I hans lejlighed fandt politiet 62 par bukser, som stammede fra butikken, og han blev derfor anholdt og sigtet for indbruddet. Da han blev fremstillet i grundlovsforhør, valgte dommeren at varetægtsfængsle ham til den 12. januar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.