Nordsjælland: I løbet af i nat er der blevet begået indbrud i seks Netto-forretninger i Nordsjælland. Det skriver Ekstrabladet.dk.
Det er butikkerne i Ølsted, Smørum, Værløse, Hørsholm, Hillerød og Græsted, der har været ramt af indbrud.
Ifølge Ekstrabladet.dk anholdt politiet i nat en rumænsk mand i en bil fyldt med cigaretter og PC’ere. Men politiet mener, at der har været flere gerningsmænd om indbrudende.