Kalundborg: Der kan være forbindelse mellem brand i en bil og et indbrud i en børnehave på Klosterparkvej i Kalundborg. Det mener politiet i hvertfald.
Klokken 00.19 i nat fik politiet en anmeldelse om, at der stod en ældre Ford Escort og brændte på en parkeringsplads ved Klosterparkvej.
Branden blev opdaget af en vægter, som var kaldt ud til et indbrud i en børneinstitution på stedet.
En rude til børneinstitutionen var blevet knust, men der var ikke blevet stjålet noget.
Politiet er af den opfattelse, at der muligvis er en sammenhæng mellem den brændende bil og indbruddet.
De to sager vil nu blive efterforsket nærmere.
– ms