Ikke sikker – al færdsel på isen er forbudt

Københavns Politi oplyser, at isen på byens søer ikke er sikker at færdes på.

Det sker efter man lørdag har modtaget mange henvendelser om folk, som færdes på isen.

Københavns Kommune tjekker dagligt isens tykkelse på 11 udvalgte søer i byen, og først når isen er 16-18 cm tyk, gives der tilladelse til, at man må færdes på den og der opsættes skilt med teksten ” Færdsel på isen er tilladt”.

Udover de 11 udvalgte søer, er det ikke tilladt at færdes på isen, heller ikke selvom isen skulle være tyk nok.

Politiet opfordrer til, at forældre tager en snak med deres børn om færdsel på isen.

Du kan dagligt se hvilke søer Københavns Kommune åbner for færdsel på kommunens hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.