Fredelig rydning af besat hus på Dortheavej
Kl. 09.35 ankom kampklædt politi til det besattehus på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter.
De unge sendte balloner til vejrs og sang Pippi Langstrømpe-sangen, da kampklædte betjente med motorsav brød barikaden og fik adgang til huset.
Pippi Langstrømpe var nærmest et gennemgående tema i de unges besæt-aktion. Huset blev fra starten døbt ‘Villa Villekulla’ efter Pippis hus og de unge havde malet fregner i ansigtet.
Hele aktionen forløb fredeligt. Fra vinduerne i huset kunne man høre de unge synge og klappe.
Politiet gav de unge tid til at pakke deres sager sammen. ‘Vi har taget den tid den slags ta’r’, sagde politiets
informationschef Flemming Steen Munch og han fortsatte “Der var Ingen problemer i anholdelserne deroppe overhovedet.”
Da de unge blev ført ned til de ventende busser, havde politiet hængt en grøn pressening op for at forhindre fotograferne i at tage billeder af de anholdte.
Omkring 90 unge blev anholdt. De vil alle blive sigtet for ulovlig indtrængen.
– po