22. november 2024

Foto: Rolf Larsen

Foto: Rolf Larsen

Det krævede tilsyneladende ikke nogen større planlægning for en fange at stikke af fra politiet, da han var på vej tilbage til arresten efter at have været i retten.

Politipatruljen ankom kl. 16.55 til arresten i Kalundborg med en 19-årig mand, som var på vej retur til arresten efter et retsmøde ved Retten i Holbæk. Her var han blevet idømt 5 års fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt i en sag om hjemmerøveri.

Men da man skulle føre ham fra politibilen til arresten så den 19-årige sit snit til at stikke af fra politiet.

Politiet iværksatte en stor eftersøgning af den 19-årige, og ledte efter ham på mulige opholdssteder heriblandt i den sydlige del af Kalundborg kommune. Efter et par timer udsendte politiet en efterlysning og det gav flere tips, som til sidst førte politiet en adresse i Kalundborg, hvor den 19-årige opholdt sig. Han blev omkring kl. 02.00 anholdt uden dramatik og taget med til politistationen til afhøring. Og mon ikke, at betjentene var lidt mere på vagt herefter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.