Frederikssund: En 87-årig svagtseende kvinde blev tirsdag eftermiddag udsat for tricktyveri i sit hjem på Ventevej i Frederikssund.
Omkring kl. 16.30 ringede en kvinde på hoveddøren og oplyste, at hun kom fra hjemmeplejen og hun blev derfor lukket ind. Kvinden spurgte den 87-årige om bl.a. rengøring, inden hun pludselig forsvandt fra stedet.
Bagefter opdagede den 87-årige, at hendes Dankort manglede.
Kvinden, der udgav sig for at være fra hjemmeplejen, beskrives som: 20-30 år, dansk, kraftig af bygning, buttet.