23. november 2024

To af de omkomne ved fredagens helikopterstyrt er blevet identificeret og Søværnets Operative Kommando har lokaliseret den forulykkede helikopter.

Kort før middag fredag, styrtede en helikopter ned i farvandet mellem Røsnæs og Samsø. Hele eftermiddagen og aftenen har et større eftersøgningsarbejdet været i gang på stedet og der er bjærget tre omkomne. Der menes at have været fire personer med på flyveturen.

Fredag aften lykkedes det Søværnets Operative Kommando (SOK) at lokaliseret den forulykkede helikopter. Der blev ikke fundet nogen personer i vraget. Der savnes således stadig en person.

To identificeret
To personer er på nuværende tidspunkt identificeret som en 37-årig mand og en 51-årig mand, der begge er bosiddende på Sjælland. De pårørende er underrettet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet har en formodning om, hvem både den tredje omkomne og den savnede er. Den savnede formodes også omkommet. De pårørende er ligeledes underrettet.

Helikoptervraget vil blive undersøgt af Havarikommissionen for at klarlægge årsagen til ulykken.

SOK har foreløbigt indstillet eftersøgningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.