25. november 2024

Arkivfoto: Pixabay.com

En politipatrulje foretog tirsdag eftermiddag et tilsyn på en pub i Høng Centeret, hvor betjentene traf en traf en spirituspåvirket mand i håndværkertøj med en hobbykniv i lommen.

Betjentene vurderede, at den 60-årige lokale mand, ikke havde et anerkendelsesværdigt formål for at gå med kniv, da han ikke længere var på arbejde.

Han blev derfor sigtet for at overtræde knivloven, og hobbykniven blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Den 60-årige blev desuden meddelt et forbud efter restaurationsloven om ikke at indfinde sig på pubben de næste to år.
Politiet oplyser, at den 60-årige kan forvente en bøde i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.