Onsdag morgen gennemførte Toldstyrelsen en kontrol af rejsende fra færgen i Gedser. I en udenlandsk bil med to personer fandt toldere et kontantbeløb, der oversteg 10.000 euro.
Da beløb over denne grænse skal deklareres ved ind- og udrejse af Danmark, og dette ikke var blevet gjort, blev politiet tilkaldt.
Bilens fører, en 44-årig udenlandsk mand, blev sigtet for overtrædelse af toldloven og betalte en bøde på 5.000 kroner, før han fik lov at køre videre.



