29. marts 2024

Foto: Politi.dk

Lørdag ved middagstid fik politiet en anmeldelse om, at flere personer var blevet observeret i en privat have på Dalen i Hårlev, hvor de bl.a. bar rundt på møbler og i øvrigt måske ikke havde noget at gøre.

En patrulje kørte til stedet og fik hurtigt klarlagt, at en 33-årig mand var ved at flytte fra stedet og i den anledning havde fået hjælp fra tre andre.

Men i en større pose som tilhørte den 33-årige fandt politiet adskillige blankvåben, som han ikke havde blankvåbentilladelse til og derfor ikke måtte være i besiddelse af. Der var tale om 28 sværd og en machete, som blev beslaglagt som bevis.

Beslaglæggelsen ønskede den 33-årige forelagt for retten, idet han ikke enig i politiets disposition i forbindelse med sigtelsen mod ham, så nu skal en dommer kigge nærmere på grundlaget herfor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.