En person kørt på hospitalet med kvæstelser
København: Lørdag eftermiddag skete der et harmonikasammenstød mellem tre biler på Helsingørmotorvejen. En person sad 'teknisk fastklemt' i en af bilerne.
Taget blev klippet af den pågældende bil og personen blev kørt på hospitalet med lettere kvæstelser.
De øvrige personer i sammenstødet blev tilset af ambulancelægen, men der var ikke behov for yderligere behandling.
Under redningsarbejdet blev trafikken på Helsingørmotorvejens tre indadgående spor kortvarigt stoppet for at sikre at redningsfolkene fik plads til at arbejde i sikkerhed.
– rl