22. november 2024

Foto: Rolf Larsen.

Søndag morgen kort før klokken halv fem modtog politiet en anmeldelse om, at en rude i en dør til en ejendom i Ruds Vedby var blevet smadret.

Der blev fundet en mobiltelefon på stedet, og mens politibetjentene undersøgte gerningsstedet, dukkede ejeren af mobilen op. Det var en 19-årig mand fra lokalområdet, og da han ikke helt kunne redegøre for sin færden, blev han sigtet for hærværk. Den 19-årige blev anholdt og taget med til politistationen i Slagelse.

Han blev løsladt efter afhøring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.