27. november 2024

Næstved: Mellem 50 og 60 svin måtte aflives efter et uheld med en grisetransport i Kyse ved Næstved mandag eftermiddag.

Der var omkring 300 svin i grisetransporten, da den røg ud i rabatten og væltede. En del blev klemt ihjel ved uheldet, mens andre fik skader og efterfølgende måtte aflives af en dyrlæge.

Flere grise slap fri da transporten væltede, men blev i løbet af eftermiddagen indfanget igen.

– rl