25. april 2024
Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

En 29-årig mand fra Korsør blev natten til søndag sigtet for vold mod tjenestemand efter en episode i Slagelse.

Manden var kort før klokken 3 blevet så fuld, at han blev smidt ud af en fest på Løvegade. Han var ikke helt tilfreds og blev så højtråbende udenfor, at politiet blev tilkaldt. Det førte til, at manden rettede sin vrede mod politiets patrulje, både verbalt og fysisk. Han blev dels sigtet for ordensbekendtgørelsen, fordi han kaldte betjentene adskillige grimme ting, og så blev han sigtet for forsøg på vold mod tjenestemand, efter at have bidt denne ene betjent i benet under anholdelsen. Mandens bid ramte imidlertid uniformslommen.

Den 29-årige blev anbragt i detentionen og løsladt igen søndag efter middag. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.