En 60-årig mand er afgået ved døden efter et færdselsuheld i krydset Kirke Værløsevej og Læssevej i Værløse.
Uheldet skete onsdag aften kort efter klokken 19.
Politi, ambulance og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor to biler var stødt frontalt sammen.
Den afdødes pårørende er underrettet.
Politiet skal nu forsøge at klarlægge omstændighederne omkring ulykken.